Olympic Kalif - Stød: 3-1
Fredag d. 16 Juni 2006 kl. 17:15 i Kløvermarken.
Sidste kamp før sommerpausen endte med en 3-1 sejr til hjemmeholdet, der før kampen havde fået produceret et smukt flag, som vi sikkert kommer til at se mange gange fremover! Theis spillede sin afskedskamp, før han tager til Spanien og der gik ikke langt tid før han scorede kampens første mål. Joseph fulgte godt op og scorede de 2 næste. Rune fik også chancen for at komme på målscorerlisten, men brændte et straffespark - begået mod Nikolai. Til sidst scorede modstanderen, så vi fik faktisk aldrig holdt nullet her i forårssæsonen.
God sommerferie!