Uafgjort mod Juristerne!
Søndag d. 17. September 2006 kl. 11:20 i Kløvermarken.
En kamp hvor dommeren desværre rigtig gerne ville præge kampen, hvilket kom til udtryk første gang efter 15-20 min. hvor Claus fik gult kort for hånd på bolden i en angrebssituation. Herefter gik det jævnt ned af bakke for manden i sort og det sidste kvarter var han helt håbløs. Inden da havde HA-JURnited bragt sig foran - men Olympic Kalif svarede igen, ligesom i sidste kamp, ved at score få sekunder senere. Kampen var fattig på åbne chancer, men Olympic fik scoret igen og bragt sig foran 2-1 på mål af Joseph. Omtrent 5 min. før kampen er forbi bliver kampens bedste spiller, Johan, ramt af en albue lige i fjæset og modstanderen ser sit snit til at score, på trods af omstændighederne. Skidt moral fra modstanderen og endnu mere uforståeligt at dommeren ikke greb ind.
Mål: Nikolai og Joseph.