Archive for September, 2006

Nederlag på 3-0!

Friday, September 29th, 2006

Torsdag d. 28 September 2006 i Kløvermarken.

FC Komfort virkede ekstremt opsatte på revance, i en kamp hvor Olympic Kalif til sidst spillede med 4 skadede spillere! En noget ukoncentreret start gjorde at Olympic var bagud 2-0 efter 5 min. Herefter overtog vi fuldstændig presset og skabte en del store chancer, men skarpheden manglede desværre. Vi stillede op med 2 mand som var plaget af skader, Philip tog målet og Johan spillede i angrebet. Modstanderen gik hårdt til stålet og der blev begået mange frispark. I anden halvleg var der mere fight end flot opspil. FC Komfort fik endnu et mål på en kontra, hvor afslutningen strøg ind fra en meget spids vinkel. Hen mod slutningen blev Thomas offer for en grim tackling, der burde have kostet et kort. Kort efter vrider Breum om på anklen i en soloulykke og de sidste 2 min. spillede vi med 6 mand… 

Bang&Jensen - Olympic Kalif: 2-3

Wednesday, September 27th, 2006

Tirsdag d. 26 September 2006 kl. 18:10 i Kløvermarken.

Den udsatte kamp mod bundproppen lignede umiddelbart en nem walk-over for topholdet, men de er faktisk en af de bedste modstandere i rækken i øjeblikket. Særligt efter sommerpausen har de vundet mange kampe og flere store sejre (større end vi har præsteret). Senest har de slået HA-Jur med 4-1 i sidste weekend, et hold som vi har tabt 1-0 til og spillet uafgjort 2-2 mod. Og det viste sig ganske rigtigt at modstanden var langt større end deres plads i tabellen viser og der var rigtig kamp til stregen. Heldigvis havde vores angriber en rigtig  god dag, trods en lille skade - Joseph lavede et hattrick, holdet vandt 3-2 og oprykningen er inden for rækkevidde!  

D.U.Ø - Olympic Kalif: 1-5

Sunday, September 24th, 2006

2 biler med i alt otte mand drog til Birkerød for af hente tre point. Dagens kamp var ikke en helt normal kamp for Kalifferne. Vi skulle spille på udebane mod De Unge Ølmaver/Østers, som har hjemmebane på Parkvejsskolen. I ca. 25 graders varme, med en DUØ-spiller som dommer, og på en bane som virkede dobbelt så stor som hvad vi er vant til lignede det en svær opgave.
I en meget rodet 1. halvleg blev det et mål til hvert hold, selvom vi (Brian) havde mange chancer. Begge mål blev sat ind af hjemmeholdet… Men i 2. halvleg skete der noget. Placeringerne og pasningerne blev meget bedre. Johan startede målorgiet med et mål til 2-1. Et mål som gjorde holdet mere selvsikre og da Philip øgede til 3-1 var kampen reelt lukket. Sejren blev yderligere cementeret af mål fra fødderne af Casper og Brian. Dermed en herlig sejr på 5-1 i kamp hvor Kaliffen klart var bedst.

3 kampe på 5 dage!

Tuesday, September 19th, 2006

Vi har et hårdt program forude - 3 kampe inden for 5 dage… Oprykningen er slet ikke sikret endnu, så den næste uge bliver ekstrem vigtig!

Lørdag d. 23. september 2006:

D.U.Ø - Olympic Kalif, i Birkerød kl. 13:30

Tirsdag d. 26. september 2006:

Bang & Jensen - Olympic Kalif, i Kløvermarken kl. 18:10

Torsdag d. 28. september 2006:

FC Komfort - Olympic Kalif, i Kløvermarken kl. 17:00

Uafgjort mod Juristerne!

Monday, September 18th, 2006

Søndag d. 17. September 2006 kl. 11:20 i Kløvermarken.

En kamp hvor dommeren desværre rigtig gerne ville præge kampen, hvilket kom til udtryk første gang efter 15-20 min. hvor Claus fik gult kort for hånd på bolden i en angrebssituation. Herefter gik det jævnt ned af bakke for manden i sort og det sidste kvarter var han helt håbløs. Inden da havde HA-JURnited bragt sig foran - men Olympic Kalif svarede igen, ligesom i sidste kamp, ved at score få sekunder senere. Kampen var fattig på åbne chancer, men Olympic fik scoret igen og bragt sig foran 2-1 på mål af Joseph. Omtrent 5 min. før kampen er forbi bliver kampens bedste spiller, Johan, ramt af en albue lige i fjæset og modstanderen ser sit snit til at score, på trods af omstændighederne. Skidt moral fra modstanderen og endnu mere uforståeligt at dommeren ikke greb ind.

Mål: Nikolai og Joseph.


. 2009 Medical Weblog adult downloads